Viser alle 6 resultater

Sådan fungerer en lungefunktionsmåling

En lungefunktionsmåling (spirometrisk måling) viser, om din lungefunktion er nedsat. Et spirometer er et måleapparat som registrerer hastigheden af luftstrømmen og den mængde luft, som strømmer igennem apparatet. Denne måling kan vise om du har, eller er ved at få, KOL, astma eller en anden lungesygdom. Med andre ord viser målingen om din lungefunktion er normal, eller om de måske skal i behandling.

Hvor tit skal man måle sin lungefunktion?

Hvis du har en lungesygdom eller ved vedvarende symptomer (hoste, slim, pibelyde etc.) anbefales det at du får målt din lungefunktion efter din læges anvisning – typisk en eller 2 gange om årligt.

Pas godt på dine lunger

Rygere mister lungefunktion hurtigt, da luftveje og lungeblærer ødelægges permanent af røgen. Det ødelagte væv kan ikke genopbygges, og tilstanden kan resultere i KOL. Hvis du ryger, er det derfor meget vigtigt at holde op i tide. Hvis bliver røgfri, kan din lungefunktion forbedres marginalt, men det er langt vigtigere at tabet af lungefunktionen reduceres til det almindelige tab.

Lungefunktionsmåling kan afsløre, om du har KOL eller en anden lungesygdom

En lungefunktionsmåling bliver også kaldt for lungefunktionstest, lungetjek, pusteprøve, lungefunktionundersøgelse eller en spirometri. Det dækker alt sammen over den samme test, som udføres med et spirometer.

En lungefunktionsmåling er den vigtigste måling ved KOL-sygdom, og man bruger den både til at stille en KOL-diagnose og til at holde øje med, hvordan sygdommen udvikler sig. Du kan selv måle din lungefunktion med et af vore spirometre, og når du konstatere en nedsat funktion, bør du få stillet en diagnose af din egen læge eller på en lungeklinik..

Hvordan foretages en lungefunktionsmåling?

Du skal puste alt hvad du kan ind i mundstykket på spirometret. Apparatet analyserer hvor hurtigt og hvor meget luft du puster ud.

Når man kigger på resultatet af din måling, er det særligt to værdier, man kigger på:

  • FEV₁ = står for Forced Expired Volume in the first second, og viser hvor meget du kan puste ud i første sekund
  • FEV   = står for Forced Expiratory Volume, og viser hvor mange liter liter luft, du kan puste ud sammenlagt på en udånding

Hvis lungefunktionsmålingen viser, at din lungefunktionen er nedsat, giver lægen dig en spray med luftvejsudvidende medicin, som du skal tage. Hvis din lungefunktion er blevet normal, efter du har taget sprayen, kan det være, du har astma og ikke KOL. Hvis lungefunktionen stadig er nedsat, er der en stor sandsynlighed for, at du har en KOL diagnose. Det kan være, at der er brug for, at der bliver lavet flere undersøgelser.

Er Peak flow-måling (PEF) det samme som en lungefunktionsmåling?

Nej, en Peak flow-måling er ikke det samme som en lungefunktionsmåling. Et peak flow kan bruges til kontrol af astma. Selv om peak flow-måling også er en måling af lungerne, kan det ikke erstatte en lungefunktionsmåling med et spirometer, og man kan ikke stille diagnosen KOL ved hjælp af en peakflow-måling.

Hvis du allerede har KOL

Har du allerede har fået stillet en KOL diagnose, vil lægen også måle dine lungers funktion ved en lungefunktionsmåling, når du løbende kommer til kontrol. På den måde følger du og lægen, hvordan din sygdom udvikler sig, og behandlingen bliver justeret løbende. Når du har KOL, bør du undersøges af en læge mindst en gang om året. Lægen skal måle din lungefunktion og sikre, at din samlede behandling foregår bedst muligt. Hvis sygdommen er meget fremskreden måler lægen også dit iltindhold i blodet.